KVÆRN anmeldelser

” Tumult plays folk rock Danish style. Led by talented fiddler Jorgen Dickmeiss, Tumult powers through both traditional Danish songs and instrumentals with refreshing energy and originality. Dickmeiss’ vocals are playful and nuanced, and his fiddle is equally fluid and melodic. New guitarist Mikkel Grue’s playing is solid and inventive (gone are the Eddie Van Halen riffs that occasionally marred the first recordings), as is the bass and drum work.The music is drawn from more varied sources than that of the first CD, with acoustic pieces as well as a bit of Danish country & western. Grue plays Dobro and lap steel alongside the hard-edged, full rock band arrangements. If you think folk rock is dead, then you haven’t heard Tumult. Recommended. “

Dirty Linen, April 2005 by Jim Lee, USA.

" Tumult kværner videre. Tumult gør det igen – endelig. Følger op på debut-cd’en ”wallegnav”, der udkom for tre år siden. Tumult er fortsat et fornøjeligt bekendtskab, der med sin blanding af elektrisk guitar, bas og den gode, gamle violin skaber et forrygende spændingsfelt mellem den gamle spillemandstradition og mere nutidig rock. Igen er det især samspillet mellem guitar og violin, Mikkel Grue og Jørgen Dickmeiss, der imponerer. Mens et nummer som ”Allemagasej” – såmænd en sønderhoning i moderne klæder – går gennem cd-afspilleren, kan man lige så stille undre sig over den store popularitet, som skotske folkrock-navne har. Når vi nu har både råstoffet og færdigvaren herhjemme. "
Jydske Vestkysten, Oktober 2004, af Ole Sørensen.

" The second album from this quartet proves to be very good folk-rock, centered around guitar and fiddle. They're equally at home with Danish and American music, strongly rooted, and their version of "Sugarfoot Rag" highlights the technical prowess of the musicians. Mostly, though, it's about the songs, as it should be, with some driving arrangements. They're really found themselves with this disc, and taken the music to a new, finely focused level that makes one think of big things in their future. "
www.Globalvillageidiot.net, Nov 2004 by Chris Nickson

" The Second cd from this Danish group from which emerges very nicely an intense personality. The one of the singer and fiddler Jørgen Dickmeiss - a captivating voice, a lively fiddle and an exceptional expressiveness. With a guitarist, a bass player and a drummer he forms a concert group that works with new compositions and Danish traditional material in moods couloured by rock and occasionally by country. " (translated from French: Deuxieme cd pour ce groupe d'ou émerge trés nettement une personalité intense, celle du chanteur et violiniste Jørgen Dickmeiss: voix prenante, violin joyeux, expressivité hors du commun. Avec un guitariste, un bassiste et un batteur, il forme un groupe de concert qui élabore, sur ses compositions et sur des traditionnels danois, des ambiances teintées de rock ou occasionellemnet de country.)
Le Canard Folk, Nov. 2004 by M. Bauduin, Belgium.

" Med den karismatiske violinist Jørgen Dickmeiss i front, følger Tumult nu op på deres anmelderroste debut fra 2001. Stilmæssigt fortsætter de hvor debuten slap med god dansk folkemusik tilsat en original, moderne lyd. Bandet har dog udviklet sammenspillet yderligere og fremstår med en tættere lyd og en sejt swingende kerne. "
Musikeren, December 2004, af Troels Skjærbæk og Jens Sparrevohn Rønn

" Der har sidste tredive år været nok af både "grænser" og "muligheder" i dansk spillemandsmusik, men mange unge spillemænd har af den ene eller anden grund enten ikke turdet bryde grænserne eller ikke set/hørt mulighederne. Jeg tror at hensynet til den såkaldte "tradition" har fået mange til at opleve grænserne som både snærende og tvungne, og at det hensyn har hæmmet mere end det har gavnet, siden unge violinister omkranset af tyk cigaros begyndte at spille sammen med de gamle garvede spillemænd midt i 60'erne. Dengang kunne et møde med Evald Thomsen slå gnister, korrektheden var ikke så vigtig som selve gnisten i samspillet, og der blev brudt mange spillemandsgrænser i denne meget livlige periode. Jeg har oplevet både foragten og begejstringen for den elektriske violin og klappet begejstret, når jeg hørte den røde lue blive spillet på elguitar. Desværre bevarede spillemandsmusikken mange af sine grænser for hvad der var tilladeligt, og jeg havde ikke troet, at der skulle gå så mange år, før pænheden og ærbødigheden forsvandt uden at respekten for rødderne gik samme vej.
Men når jeg lytter til Kværn, så har det været ventetiden værd. Der har været tilløb fra andre grupper tidligere, men jeg synes Tumult når et par skridt længere. Også selvom lytteren skal helt frem til Gangeren, før tingene falder på plads. Det er ikke nok blot at sætte strøm på instrumenterne, der skal også tænkes og arrangeres. Jeg kom til at tænke på Fairport Convention's epokegørende "Liege & Lief", da jeg bemærkede pænhedens møde med det herlige guitar- og

violinsnavs på "Jeg gik mig bag et gærde". Jørgen Dickmeiss synger pænt, men skal så pæn en vokal overleve, så skal den pakkes ind. Og det bliver den. Violinen og guitaren strides på herlig ujævn vis cd'en igennem, og på "Gangeren" falder det hele på plads og ender der, hvor sammenligningen med "Liege & Lief" er retfærdig.
Det fabelagtigt gode arrangement af "Den forførte jomfru" er kun lidt af, hvad der venter lytteren på Kværn. Nemlig en række gennemarbejdede traditionelle sange krydset med nykomponerede melodier. Det hele pakkes ind i grænseoverskridende arrangementer, hvor højdepunktet for undertegnede uden tvivl er linjen "min mødom er væk og forloren" i omtalte sang. Selv "Diesel schottis" får et spark bagi, der sender den langt udenfor konservatoriekredse - og kors hvor er det herligt, og når Tumult så placerer "Gangeren" lige efter, så har man lyst til at klappe af cd'afspilleren. I følge noterne er arrangementerne blevet til i en kollektiv proces - og det kan høres. Dog bliver trommerne ladt lidt i stikken, f.eks i "Malfra/Malfras styk", hvor de ellers ville kunne have fået det effektive arrangement af denne dramatiske sang til at lette det sidste stykke. En uvildig producer ville uden tvivl have grebet ind med et par velmente idéer. En bagatel i gruppesammenhæng måske, men en ikke uvæsentlig bagatel. En producer ville uden tvivl have ladet de sidste grænser falde. "Kværn" er en velspillet og befriende uhøjtidelig cd. Selv efter flere gennemlytninger er der detaljer, der overrasker, og det gør den for mig til en af årets bedste danske cd'er - og en effektiv optakt til den næste. "
Folk & Musik, December 2004, af Poul Erik Sørensen

‘’ There's something wonderfully muscular about Tumult's brand of Danish folk-rock - or quite possibly rock-folk. It stuffs all your preconceptions about the genre in a bag and shakes them around a bit before letting them loose. Much of the material is traditional, although you'd be hard-pressed to know it, since it's smacked about a bit and dressed up with influences that range from slightly twisted Americana (Crossing The Atlantic/ Sugarfoot Rag, which features some stunning lead guitar), to the berserk polska of Drengene og Pigerne, which doesn't invite dancing. Leader Jørgen Dickmeiss plays a mean fiddle (along with several other instruments and vocals), letting it twin with Mikkel Grue's guitar to great effect on the instrumentals. The rhythm section isn't afraid of pounding a little to keep a hot pulse.

They've come a long way since their last outing. This time the sounds and the arrangements are more focused, and they've learned how to breathe remarkable new life into a big ballad like Malfra or a Fanø sønderhenning like Allemagasej, as well as writing some excellent material such as The Steed, which roars out of the gate, and The Morning Country, which bears an eerie postmodern resemblance to Greensleeves. If they can generate this kind of energy on record, they hold the promise of being an incendiary live act. Between Tumult and Serras, Denmark is showing that electric folk really does have a way forward without repeating the same old clichés.’’                     
fRoots Magazine, April 2005 by Chris Nickson.

" Tradition med moderne lyd. Traditionel dansk folkemusik med moderne lyd - det er udgangspunktet for denne fynsk-baserede gruppe, der blev dannet i 1999, samlet omkring violinisten og sangeren Jørgen Dickmeiss. Nu har de fire musikere barslet med deres anden plade - efter debutcd-en "Wallegnav" i 2001 - og det er en produktion, der med solidt musikerskab lever op til den nævnte kombination. Når anmelderen alligevel ikke kan svinge sig op til mere end tre stjerner, er forklaringen, at det kniber med at variere det musikalske materiale, både når det drejer sig om bearbejdelser af de traditionelle viser og Jørgen Dickmeiss' egne melodier, om end der ikke kan rejses tvivl om, at arbejdet er gjort med respekt og, somantydet med upåklagelig teknik. Så er der straks lidt mere udsving i teksterne, hvor man hører om kærlighed - mest den ulykkelige af slagsen, dvs. forførte jomfruer, kvindelist og svigtede løfter samt om manden, der i sommeren 1997 krydsede Atlanterhavet på en tømmerflåde - med tre hunde some mandskab. Foruden Jørgen Dickmeiss består gruppen af Mikkel Grue Nielsen, guitar, Morten Jørgensen, bas, og Lars Frimodt-Møller, trommer.
Fyens Stiftidende, Oktober 2004, af Aksel Brahe.

“ They ”mill” very well, and they succeed well both with new and traditional material. Very inventive and varied music, but nothing for the hardcore traditionalist. Titles like Dieselschottis and Allemagasej speak for themselves. “ (oversat fra Svensk)

Fiolin Min, 4/2004 by Siv Ekström

“ Dass man den Folk ganz neu präsentiere – welche aktuelle Folkband würde das nicht von sich behaupten? Nur manchmal stimmt es nicht, während es manchmal stimmt. Im Falle von Tumult gilt letzteres, spielen doch die vier dänischen Jungs um den Sänger und Streicher Jörgen Dickmeiss eine Volksmusik, die sich quirlig und ausgelassen gibt, ohne dass man beim Zuhören gleich auf dem Tanzboden von Anno damals landet (wenn er sich auch zuweilen am Horizont zeigt). Seit 1999 ist man zusammen, hat sich auf der Akademie für Musik von Fünen kennen gelernt, getrieben von dem Wunsch, einerseits die Spielfreude der dänischen Folklore zu bewahren und andererseits die in der Tradition immer auch angelegten Grenzen zu überwinden – weshalb man sich ganz praktisch auch bei schwedischen Traditionals bedient. Und so quieken und wimmerndie Fiedeln ebenso herzerfrischend wie die Rockgitarren heldenhaft stampfen, während der Trommler sich unverdrossen seinen Weg bahnt. Das alles rühren Tumult beständig hübsch durcheinander, denn »KVÆRN« heißt nichts anderes als Mühle. ”

Nordische Musik (www.nordische-musik.de), November 2004 by Frank Keil