ALDRIG FÅR JEG FRED anmeldelser

******
” Folk og hård rock i fyrrig fynsk blanding.
Det var et af rockhistoriens mere geniale kunstgreb, da Led Zeppelin greb fat i folkemusikken og satte strøm på. Skotske Big Country gjorde det også med manér, og herhjemme har flere gang i det spor, men ofte er rocken blevet for svulstig. Sådan er det ikke hos Tumult, som spiller så gnisterne springer - med udpræget hilsen til Jimmy Page.
For syv år siden havde jeg den fornøjelse at anmelde dem og betegnede dem som lovende. Forventningerne er til fulde indfriet nu, og så har de i guitaristen Mikkel Grue Nielsen en mand, der kunne spiller rockguitar og lapsteel med lige stor kompetence, ligesom tromme/baslyden er rendyrket rock uden de store armbevægelser med vat i skuldrene og al den rumklang, som man finder, når musikerne ikke er gennemsyret af et vaskeægte rock'n'roll-hjerte.
Tumult kan mange ting, og fremmaner mange forskellige stemninger, hvor den danske folkemusik hele tiden er omdrejningspunktet, men også får nyt liv og konstant er vedkommende.
Et fremragende nummer er "Hjemkomsten", hvor violinen er triumferende og stolt, mens den akustiske guitar er spillet med en rockmagers punch, mens regnen falder tungt. Eller "Jeg går ind og jeg går ud", der nærmest har hitkvalitet. Eller svinesangen "Antonius", hvor der bliver kørt hardcoreviolin af op af en guitarbredside, som er legende veloplagt og flot set.
Nej, det er endnu et flot album fra den danske folkemusik. Tumult har virkelig nået et højt niveau, og den overbevisende måde, hvorpå de tager deres danske rødder og transformerer dem til stor rock med drev og højt til loftet er en fornøjelse. ”

Gaffa, Torben Holleufer 26/3-2008

" The four-piece Tumult have been honing their particular take on Danish music for a while now. What they've come up with is an intriguing hybrid, a mix of their native tradition with roaring Americana, linking previously unknown dots between Denmark and the country with a loud, heavy dose of rock 'n' roll that's immediately evident on the opener "Cykel Nummer" or the blast of "Antonius." Although most of the songs are all their own work, traditional music does raise its head on the delicate "Den Fostre Kaerlighed" (they do soft very well, too) or "Kaerlighedstraeet," although the latter is "inspired by" rather than taken directly from the past. Although everyone in the band is superb - and a tip of the hat to guitarist Mikkel Grue Nielsen who's equally adept on acoustic and electric - much of the credit goes to frontman Jorgen Dickmeiss you won't find many leading a band on violin, accordion, mandolin and jew's harp. Their niche might be small, but it's a type of folk rock with the potential for wide appeal, even among those many who speak no Danish. This is music that not only crosses borders, but also oceans, as natural in Nashville as it is in Copenhagen, punchy, sweaty and heartfelt. "
Sing Out! 22/9 2008, by Chris Nickson

” En velarrangeret, varieret og lytteværdig plade. Et godt bud på dansk folkrock baseret på traditionen, men med et nutidigt udtryk.

Med den tredje udgivelse må man regne med, at en kunstner er ved at have fundet sit ståsted, er kommet frem til sådan cirka hvilken vej, der skal betrædes. Sådan tænkte anmelderen, da han lagde den seneste fødsel fra Tumult i afspillerskuffen. Nå da da, var den umiddelbare reaktion på åbningsnummeret. Det er sgu da folkrock med motorcykelfrisure! Den samlede gennemlytning afslørede dog, at Tumult stadig er Tumult. Nok er formen folkrock, men arrangementerne er varierede med hensyn til graden af strømfyldte udladninger.Der er en spændvidde fra ovenfor nævnte Clash-associerende brøl til akustisk guitar og whiskers. Om springet er for stort er en overvejelse værd, men svaret herfra er ikke entydigt. Kombinationen af sanselige kærlighedsballader og svulstige musikalske udladninger kan godt forsvares. Den satans kærlighed rummer jo hele spektret. Arrangementerne er ikke bare varierede, men også gode. Der er arbejdet med tingene, og resultaterne understøtter fint melodier og tekster. Det er altså ikke blot lytteværdigt, men også indholdsformidlende. Spille kan de jo oveni købet, disse unge herrer. På det tekstmæssige område skal man altid være på vagt overfor klichéer og banaliteter når der er tale om sange omhandlende spillet og forholdet mellem kønnene. Her kommer kapelmester og kreativ hovedkraft Jørgen Dickmeiss fornuftigt udenom faldgruberne.Han bygger på de gamle folkeviser som for mange andre end Tumult blandt de nyere danske folkemusiknavne har været en naturlig indfaldsvinkel til den vokale del af repertoiret. Dickmeiss´ videreudvikling har imidlertid alene kærlighedstemaet til fælles med de gamle sange, og det er nok den rigtige vej. Han er godt på vej til at finde et friskt og moderne poetisk udtryk som han med fordel kan arbejde videre med – og så kommer der nok sange en dag, der ikke lige fokuserer på det der med kvinde og mand. Folkrockgenren er jo med årene nærmest blevet traditionel, og som enhver tradition kræver den udvikling for at bestå. Tumult er et godt bud på dansk folkrock med et nutidigt musikalsk udtryk.  Og så må man jo håbe at mediemedarbejderne kan finde ud af at spille andet end åbningsnummeret…
Rootszone, 26.02.08. Af Nils Thorlund

" Dansk folkemusiks svar på folkrock.
Aldrig får jeg fred' er titlen på folkrockgruppen Tumults nye cd. Den er udgivet af GO` Danish Folk Music og den tredje i rækken af Tumults altid kompetente, professionelle og ørehængende musik. Cd`en indeholder i alt 11 fede numre.
Tumult er et folkrockband med sin helt egen spændende unikke stil, som er opstået på baggrund af gruppemedlemmernes rødder i forskellige genrer. Med violinist Jørgen Dickmeis i spidsen har bandet skabt endnu en fantastisk blanding af fed rock på traditionelle melodier og viser. Der er masser af trommer og guitar og fed rock, som brydes af Jørgen Dickmeis` lækre violinspil. En kombination, som man bliver glad af og ikke kan lade være med at rocke med til.
Cd`en indeholder også smukke stille viser. En stor positiv overraskelse er for eksempel den smukke traditionelle vise 'Kærlighedstræet'. Her har Tumult virkelig lavet en fremragende mere rå version. Visen har fået Tumults særlige fingeraftryk og er blevet et fantastisk flot nummer.
Jørgen Dickmeis` meget karakteristiske og altid genkendelige stemme er helt klart med til at give Tumult sin unikke lyd, men også teksterne har typiske Tumult-træk over sig. Dette kommer tydeligst til udtryk i nummeret 'Aldrig får jeg fred', hvor hvert vers afsluttes med 'Fa fa didela didela didelidelej', en ordleg, som kan høres i forskellige versioner på alle Tumults cd`er.
Nummeret 'Oh kunne du mit hjerte se' er inspireret af en smuk gammel Fanømelodi. Hermed beviser Tumult, at selvom de rocker derudaf på trommer, elguitar, bas med flere klassiske rockinstrumenter, så finder de inspirationen i den traditionelle danske folkemusiktradition.
Tumult er dansk folkemusiks svar på folkrock og helt klart anbefalelsesværdigt. "
Arbejderen, 24/5 2008, af Anne Brink

" Gruppen Tumult spænder fra hård rock til blid folkemusik.
Bandet, der nu er klar med sin tredje cd, lever op til sit navn. Lytteren lades ikke i fred, men kastes ud i ekstraordinære svingninger, når det gælder musikken.

Alene de to første numre fortæller hele historien om gruppens spændvidde.

Den første skæring, ”Cykelnummer“ er hård rock, dog med folkemusikkens rytmer fastholdt af violinen.

Den næste „Kærlighedstræet“, der er baseret på en traditionel dansk sang, rummer afdæmpet musik og serveres pligtskyldigt i ånden fra gamle folkemelodier.

Og sådan sendes lytteren rundt i musiklandskabet med humor og musikalitet som bærende elementer.
Tumult bliver af nogle sammenlignet med Lars Lilholt Band. I så fald en upoleret og meget tidlig udgave af dette orkester.

Endnu et godt forsøg fra Tumult, der har været nomineret til flere Danish Music Award Folk, og der er al mulig grund til at rose eksperimenter med folkemusikken.